Resume af kap. 10 i "Dansk, kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv" 

"Børns mundtlige legekultur" af Povl Bjerregaard

Børns mundtlige legekultur er en definition af udtryksformer af forskellige genre, disse genrer vil jeg definere senere.

Børnene tilegner sig denne kultur ved at legen med sproget får betydning for dem.

Familien har en stor betydning for børns mundtlige legekultur idet børnene kan lære at værdsætte/udvikle sans for humor både fra forældre og søskende.

Medierne (nettet, tv mm.) har også stor betydning da de leverer råstof, et råstof børn bruger og bearbejder i deres legekultur.

Børn og voksne er fortællere på forskellig måder og fortællingen har en central betydning

.

Voksne udtrykker sig i:

• Information
• Forklaring
• Begreb

Børn udtrykker sig derimod i:

• Fortælling
• Metafor
• Symbol

Fortællingen er en grundform for at børnene får en forståelse af sig selv og verdenen.

5 forskellige genrer/udtryksformer

Gåder/gådevitser: Denne genre har flere tusind år bag sig og har en humoristisk diskurs. Idag lever gåder primært blandt mindre børn hvor klassiske gådebøger er med til at holde genren levende. At gætte det rigtige svar i en gåde kræver b.la sproglig viden, logisk sans og fantasi, små børn kan ofte efterligne en gåde de har hørt, men har ikke altid pointen.

Gyserfortællinger: Denne type hentes fra bøger, film, computerspil eller private fantasier i fiktiv form. Allerede i starten af fortællingen skaber børnene en genreforventning, de har en skrækblandede fryd, da de ikke ved hvornår gyset indetræffer. Som fortæller af en gyser er det vigtigt at  man bruger sproglige virkemidler fx. stemmeføring. For at fastholde tilhørerne er det også vigtigt at lytte til deres reaktioner, samme fortælling kan derfor fremtræde i mange versioner. 

"Alle Børnene" genren: Legekulturen kan præges af forskellige diller som fx. i 1990 hvor denne genre dukkede op, genrens stof er temaer/indtryk fra virkeligheden og kan som andre genrer i legekulturen være et medie for b.la  at udtrykke død, incest og sex, det der oftest er kulturelle tabuer kan blive formuleret på en passende/humoristisk måde.

Parodier: En parodi er en komisk efterligning, det kan fx. udtrykkes i måden at gå eller tale på, det handler om at" gøre grin med noget". For at kunne udføre en parodi som tilskuerne kan genkende er det vigtigt man selv kender til det man skal parodiere.  Det der "gøres grin med" er ofte noget fint kulturelt eller noget alvorligt.

Rim og remser: De har et fælles grundlæggende træk, nemlig en klar markeret rytme, rim og remser kan være svære at kategorisere, en rimform kan fx. være bogstavrim, børn lærer oftest rim og remser fra voksne og hinanden imellem. 

Pædagogens betydning for legekulturen i institutioner

Institutionen har pædagogiske/samfundsmæssige opgaver, men kan også være et mødested for legekulturen, et sted hvor kulturkampe kan opstå, hvor voksne skal bestemme hvilke udtryksformer de accepterer børnene bruger. Den pædagogiske institution er også en kulturinstitution.

Det er op til pædagogerne hvordan de vil forholde sig til legekulturen og hvordan de vil sætte rammerne og vilkårene.Det er vigtigt børnene har mulighed for at udfolde sig uden at de bliver afbrudt af pædagogerne, når børn laver en selv organiseret aktivitet, er det okay som pædagog at vende det døve øre til, hvor det i andre situationer kan være en fordel at inddrage børnene i en aktivitet, fx. en konkurrence på en parodi.

Resume udarbejdet af Kamilla Toft Johansen