Resume af " At skabe antropologisk viden om børn"

Resume af "At skabe antropologisk viden om børn"

( Kapitel 1 i "Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning" af  Gulløv & Højlund)

Antropologi vil sige videnskab om mennesket og dette kapitel omhandler feltarbejde blandt børn, som et udgangspunkt for antropologisk videnskab.

Antropologisk børneforskning anskues som en videnskablig disciplin der er rettet mod børn og de sammenhænge de indgår i. Tilgangen til denne videnskab er hverken behovskabt, målrettet, afgrænset eller fordefineret, tværtimod er det for at indkredse de forskellige forhold hos børn såsom handlinger, muligheder, fortolkninger og udvikling.

Feltarbejde: 

At være i felten vil sige man igennem længere tid indgår i sociale situationer og opbygger relationer med de mennesker man udforsker. På denne måde kan man få et indtryk af deres liv og opfattelser som kan være fyldestgørende for den der udforsker.

For at indtage en accepteret position i forhold til de mennesker man udforsker er et ophold over længere tid (i felten) en forudsætning, dette gør nemlig at man som udforsker kan:

• Skelne det typiske fra det enestående
• Få indsigt i mønstre/betydningsfulde gentagelser
• Blive fortrolig med roller, rutiner, sprog og omgangsformer

Et vigtigt element er også at man undrer sig over de forhold man oplever i feltarbejdet, da denne undren giver anledning til en ny undren.

Deltagerobservation:

Uden deltagelse forstår man ikke bevæggrunde og erfaringer, men kommer i stedet til at hænge fast på ens egen virkeligheds opfattelse. Som deltager skal man gerne kunne veksle imellem at deltage i andre menneskers hverdag kombineret med at være systematisk reflekterende og iagttagende.

Arbejder man med etnografiske metoder er det vigtigt man kan ligge afstand til det kendte og hjemlige,da de ude i verden har nogle andre grundlæggende motiver/kulturelle værdier i deres hverdag. Uanset om man arbejder ude eller hjemme er bestræbelserne at forstå de mennesker man har med at gøre.

Feltarbejde som refleksiv tilstand:

Refleksivitet (selvreference) er grundlaget for at kunne håndtere balancen mellem nærhed og distance. Kun gennem systematiske overvejelser over feltprocessen,empiriens karakter og egne forudsætninger kan man håndtere på en gang at sætte sig ind i andre menneskers liv. Grænsen mellem subjekt/objekt bliver sløret da man som forsker er nød til at at stille spørgsmål ved sig selv og sit eget værdigrundlag.Der findes ikke noget empirisk råmateriale, som objektivt reflekterer virkeligheden, det empiriske forskningsmateriale bliver til i relationen mellem forsker og forskningsobjekt og denne relation bliver afgørende for materialets karakter/analysebarhed. Et grundlæggende aspekt ved refleksivteten er at forsker er opmærksom på de udvælgelser der foretages og de personlige forhold som påvirker ens opfattelse af empiri (erfaringslære)

Mødet med forskningobjektet er inspireret af teoretiske perspektiver, personlige erfaringer samt prioriteter og impirien er den registrering man foretager sig i dette møde. Refleksivteten har ingen bund, da man kan blive ved med at stille spørgsmål til sin egen tilstedeværelse, handlemåder og de kategorier man tænker i.

Om konstruktionen af et barneperspektiv:

Grundet interesse for børns opfattelser er deres inddragelse i forskningen på lige fod med andre former for informanter.

Begreber som barneperspektiv og børnekultur er idag centralt i forskningsdebatten.

Børnene har adgang til deres egen verden og er i praksis eksperter på deres eget liv og kender deres sociale omgivelser bedre end en feltarbejder kommer til, men der er forskel på at kende en kultur og forstå den.

Analyse af kontekst:

Hvor meget tager man med, og hvad betyder ens egne fornemmelser for relevans for de udvælgelser man gør sig.

Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante i det man udforsker, men bedømmelsen af relevans beror på en konstruktion af fænomenet som forskeren foretager.

Kontekst er udtryk for et konkret samspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder i det enkelte barns sociale omgang.

Kontekst er det der gør etnografiske undersøgelser særskilt  antropologiske. Man kan ikke på forhånd vide hvilken forskel der gør en forskel.

Antropologisk viden om børn:

Pointen i forhold til studier af børn er, at børn ikke bare er en entydig kategori. Fra samfund til samfund kan det i opfattelser variere hvad barndom er, hvad børn har godt af og hvad børn kan.

Antropologiens væsentligste bidrag til børneforskningen ligger i udforskningen af forbindelserne mellem barnet og dets kontekst, mellem det individuelle og det generelle, som de udfolder sig i hverdagens interaktioner, betydningsdannelser og sociale alliancer.

Kamilla Toft Johansen